Velkommen til Vålse
6. oktober kl. 19:00 – 22:00
Ingen tilmelding og arrangementet er gratis. Afholdes af Vålse Beboerforening.
Historien om sukkeret
En afgørende del af Vålses historie er dyrkningen af sukker. Sammen med medarbejdere fra Sukkermuseet i Nakskov dykker vi ned i sukkerets historie og betydning for Lolland-Falster og dermed Vålse. Det handler om udviklingen fra sukkerrør til roer, dyrkning på Lolland-Falster, redskaber og transport, roebørnehaver, svensk og polsk hjælp i roemarken, sukkerfabrikker osv. Der har arbejdet polakker på Valnæs og mon ikke, der også har været svenskere forbi. Vi har også haft udskibning af roer ved Resle skov og på Vålse havn.
Der vil være en lille udstilling af genstande og bøger med relation til emnet fra kassererens egen samling og har du en speciel genstand i den forbindelse, så tag den gerne med. Til
aftenen er fundet sange med relation til emnet.
Foredragsholdere to af følgende, endnu ikke afklaret.
Anders P. Andersen (Tidligere overingeniør Nakskov Sukkerfabrik)
Iven Rewers (Tidligere afdelingsleder Driftteknisk Lab.)
Boye Clausen (Tidligere roedyrker. Fmd. Sukkermus)