- Denne begivenhed er allerede afholdt.
“En moderne husmor” – foredrag og fællesspisning
15. april 2018 @ 17:00 - 21:00
“En moderne husmor” foredrag ved Berit Scheuer Didriksen Nagly kl. 17 i Viggården i Nørre Vedby. Fra foredragsholderen har vi modtaget nedenstående introduktion: Hvad er det, der får en kvinde i vor tid til at vælge mand, børn og husførelse som sin karriere? Hvad får hende til at fravælge en karriere i det ”etablerede” arbejdsliv? Hvad er det, der har skabt det spirende frø om at blive husmoder hos en kvinde, som er vokset op gennem 1970´erne og 80´erne, hvor kvindefrigørelsen fra hjemmet var på sit højeste? Hvordan får man en daglig økonomi til at slå til i et samfund som vores, når kun den ene har en indtægt? Og Hvordan skaber man respekt om det at være hjemmegående husmoder… også selv om børnene er flyttet hjemmefra? Det og mange andre ting kommer Berit Scheuer Didriksen Nagly ind på i foredraget ” En moderne husmoder. I fortællingen får vi et indblik i Berits opvækst og ungdomsår samt hendes kamp for at blive accepteret som en kvinde, der ”bare går derhjemme”. Berit vil også fortælle om, hvordan man for få midler kan opretholde en god levestandard trods den forholdsvis lave indtægt. Berit vil levende berette om, hvordan hendes hverdag forløber, med alt hvad den indebærer – lige fra at tænde op i brændekomfuret og koge grisehoved til hjemmelavet sylte til at vaske op uden opvaskemaskine og stoppe strømper med et stoppeæg. Berit vil føre os op gennem historien frem til i dag, hvor den moderne husmoder har taget de gode ting fra gamle dage og bruger dem i vor tid. Sidst men ikke mindst vil Berit gøre op med udtalelsen ”du går jo bare derhjemme” og få sat mere fokus på nærhed og kærlighed til dem, der står os nærmest.
Der vil være fællesspisning med en menu fra gamle dage, mere om tilmelding. pris. osv. senere.