Den 26. november var der udgivelse af årsskriftet 2020 på Vig-gaarden. Der var inviteret 25 personer til dette lille kulturhistoriske arrangement, der iblandt flere som havde bidraget med artikler til årsskriftet.
Tre medlem af redaktionsudvalget var til stede ved udgivelsen i Vig-gaarden: Kathe Torp Jensen, Claus Olsen og Per Skov Olsen.
De to yderligere medlemmer i udvælget: Adam Wagner og Poul Schjelde, var desværre forhindret og ikke til stede ved udgivelsen.
Redaktøren af årsskriftet, Claus Olsen, bød velkommen og fortalte om tilblivelsen af skriftet, samtidig gjorde han opmærksom på at sidetallet er udvidet med 50 sider. Det er på grund af 100-året for Genforeningen.
Årsskriftet blev derefter uddelt til de indbudte gæster. Under kaffen og lagkagen, gik snakken mellem alle de fremmødte, samtidig med at man bladrede i årsskriftet.
Det viste sig at redaktøren Claus Olsen havde 70 års fødselsdag, som også blev markeret med en lille tale fra formanden og en gave fra bestyrelserne.