Arrangementet om ”tvungen ophold og overgreb” den 11. april gav stor interesse med næsten 100 deltagere. Vi fik en god gennemgang af den sociale indsats op igennem tiden og frem til vores tid. Vi hørte fortællinger fra Hjortebjerg, Sprogø og Gundslev. Nogle hjerteskærende beretninger ,om en tid hvor man ikke havde den store viden eller økonomi, til at hjælpe de udsatte børn og unge. Der manglede endvidere viden om hvordan de unge mennesker havde det, og det kender vi jo fra i dag hvor mange har fortalt om deres oplevelser og desværre lidelser.

Henning Frandsen fortæller om tvungen ophold og overgreb.
Foredraget handler om oplevelser og erindringer, som kvinder har haft om deres påtvungne ophold på de falsterske opdragelsesanstalter Gundslev Pigehjem og Hjortebjerg
Skole samt på Ø-anstalten Sprogø for angiveligt lettere åndssvage, seksuelt løsagtige kvinder.
I vil for pigehjemmenes vedkommende høre om en hverdag med hårdt arbejde, tarvelig kost, slidt og gammelt tøj, psykiske overgreb som ekstrem lunefuldhed og ydmygelser samt
fysiske overgreb som tæsk og indespærring, men også, at den onde verden kunne blive god takket være forstanderskifte og en ny kurs.
Sprogø-delen handler om kvinder, der opdragedes til at blive kønsløse arbejdsbier, selv når de – som alle andre kvinder – ønskede at gifte sig og få børn. Det måtte de ikke, fordi de
ledende overlæger påstod, at kvindernes erotomani og hyper seksualitet overtrumfede deres moderfølelse, hvorfor det i øvrigt var godt og rigtigt at sterilisere disse kvinder.
Foredraget fortæller også om børneforsorg fra middelalderen og frem til ca. 1970-1985, herunder om Chr. 4.s Børnehus, Vajsenhuset, Opfostringshuset og den eksplosive vækst af
børnehjem og opdragelsesanstalter i anden halvdel af 1800-tallet, om børneloven af 1905, hvor værgeråd kunne tvangsfjerne børn, etableringen af børneværn i 1933 og udviklingen op til gennemførelsen af Bistandsloven i 1976.
Peter Sabroe, der rejste et utal af børnesager, har også fået plads i foredraget med sin hvasse kritik af forholdene på pigehjemmet Hebron.
Det har ligeledes det racehygiejniske tankesæt, som bl.a. inspireret af Darwin og ændringer i befolkningssammensætningen i 1800-tallet, motiverede til og retfærdiggjorde indespærring på ø-anstalter samt sterilisation og kastration af mænd og kvinder i første halvdel af 1900-tallet.